Positiv Psykologi
Positiv psykologi er kort fortalt videnskaben om trivsel og optimal menneskelig funktion – dvs. videnskaben om hvordan mennesker trives og præsterer optimalt. Betegnelsen positiv psykologi bruges til daglig som paraplybegreb for en lang række forskningsområder inden for psykologi. Det, forskningsområderne har til fælles, er, at de studerer det meningsfulde, fremadrettede, potentiale- og ressourceorienterede i menneskets psyke. Kort fortalt undersøger man de forhold, der gør livet værd at leve - såsom succes og kærlighed mv. Fokus er på ”what is right with people”, og hvordan vi kan fremme det i modsætning til megen traditionel psykologi, som fokuserer på ”what is wrong”, og hvordan vi kan behandle det.
Lidt groft sagt handler positiv psykologi om psykisk sundhed og udvikling. Inden for positiv psykologi er man i en vis forstand mere ambitiøse end inden for traditionel psykologi, idet man ønsker at hjælpe mennesker med at gå fra blot at være raske til rent faktisk også at trives og leve fyldestgørende liv.
For mange udenforstående fremstår positiv psykologi som en tilgang og bliver ofte omtalt og behandlet som en tilgang på linje med psykoanalyse, humanistisk psykologi, kognitiv adfærdsterapi, systemisk tænkning osv. Det er dog lidt misvisende. Ligesom klinisk psykologi er et genstands- og arbejdsfelt, så er positiv psykologi
også et genstands- og arbejdsfelt; og ligesom kliniske psykologer kan arbejde ud fra forskellige teoretiske tilgange, så kan positive psykologer også gøre det. På den måde lever forskellige teoretiske tilgange side om side inden for positiv psykologi.
Positiv psykologi er til dels gammel vin på nye flasker. Nogle af de teoretiske hypoteser inden for feltet har været fremsat tidligere, men det nye, som positiv psykologi bidrager med, er primært den empiriske forskning – dvs. studier baseret på indsamling af data. Positiv psykologi er især blevet kendt i offentligheden i kraft af lykkeforskningen (eng. happiness research), som reelt kun udgør en mindre del af positiv psykologis genstandsfelt.
Tidligere blev lykkebegrebet brugt som overbegreb inden for positiv psykologi. I dag er det skiftet ud med trivsel (eng. well-being). Forskningen kan inddeles i fem brede kategorier - også kendt som PERMA: 1) positive emotioner, 2) engagement, 3) positive relationer, 4) mening og 5) præstationer (eng. achievement). Et utal af forskningsgenstande falder ind under disse brede kategorier. Anvendt positiv psykologi er betegnelsen for brugen af forskningen i praksis.